Hvem er Imam Hussein?

Imam Hussein søn Ali

Fred være over ham

Navn: Hussein
Titel: Sayidul Shuhadah (Martyrernes Leder)
Epifet: Abu ’Abdillah (Faderen til Guds Tjener)
Faderens navn: Ali søn af Abu Talib
Moderens navn: Fatima datter af Mohamad
Fødsel: I Medina, tirsdag d. 3. Sha’ban, år 4 E.H.
Dødsinfo: Blev martyr i Karbala (en by i Irak), da han var 57 år gammel;
fredag d. 10. Muharram, år 61 E.H. og blev begravet dér.

 

Hans fødsel

I den hellige Profets hus, som repræsenterede det bedste billede af begge verdener – himlen og jorden – et barn, som skænkede gavn til menneskeheden, som om han var et helligt indtryk, der reflekterede jorden, blev født i én af Sha’bans nætter. Hans fader var Imam Ali (as), det bedste godhedsforbillede overfor sine venner, og den modigste overfor islams fjender, og hans moder var Vor Frue Fatima (as), den eneste datter og barn, som den hellige Profet (sa) havde, som i alle universelle aspekter, havde tilegnet sig og arvet sine faders egenskaber. Imam Hussein (as), var den tredje hellige Imam. Da den gode nyhed, omkring hans fødsel, nåede Profetens (sa) ører, skyndte han sig til Fatimas (as) hus, omfavnede det nyfødte barn i sine arme og reciterede adhan og iqamah (kaldene til bøn)I hans højre og venstre ører, og på hans syvende dag, navngav Profeten (sa) ham Hussein, i overensstemmelse med Allahs (swt) befaling.

Abdullah søn af Abbas beretter:

”På selv samme dag, hvori Imam Hussein blev født, beordrede Allah englen Gabriel, til at dale til jorden og lykønske Profeten på Hans vegne. Mens han dalede til jorden, fløj han over en ø, hvor englen Futrus var bandlyst, pga. hans forsinkelse i at udføre en opgave, som Allah havde tildelt ham. Han blev frataget sine vinger og udvist til øen, hvor han forblev tilbedende og søgende tilgivelse i flere år, i al underkastelse til Skaberen. Da englen Futrus så Gabriel, kaldte han: Hvor tager du hen? Til dette, svarede han: Hussein, Mohamads barnebarn er født, og for denne grund, har Allah beordret mig at sende Sine lykønskninger til Sit Sendebud, derved, sagde englen: Kan du bære mig med dig? Så Mohamad kan bringe min sag til Allah. Gabriel bar englen med sig over til Profeten, lykønskede ham på vegne af Allah og sig selv, og bragte englen Futrus’ sag til ham. Den hellige Profet, sagde til Gabriel: Bed englen om at røre ved det nyfødte barns krop, så han kan vende tilbage til sin plads i Himmeriget. Ved at gøre dette, fik han sine vinger påny, roste Profeten og det nyfødte barn, og steg derefter til Himmels.”

Imam Hassan og Imam Hussein (as), Imam Alis og Frue Fatimas (as) sønner, var højt respekteret og æret som ”Ledere over Paradisets Unge” af den hellige Profet (sa).

Yazeed ved Magten

Den hellige Profet Mohamad, fred være over ham og sit afkom, havde åbenlyst profeteret, at islam ville blive reddet af sit barnebarn Imam Hussein (as), den dag Yazeed søn af Muawiyah, ville begære og bestræbe sig efter at ødelægge den. Yazeed var kendt for sit djævelske karakter og voldelige liv.

Han var kendt, som værende den mest lystige af mænd, og de mennesker, som kendte og forstod Yazeeds karakter, udformede en pagt, hvorved Muawiyah ikke kunne udnævne ham som efterfølger.

Dette foretagende var givet af Muawiyah til Imam Hassan (as), fra hvem Muawiyah havde tilranet sig magten. Muawiyah brød dette foretagende og valgte Yazeed, som værende sin efterfølger.

Øjeblikkeligt efter at være sat på magten, begyndte Yazeed at spille i al overensstemmelse med sin kendte karakteristiske natur. Han begyndte med at blande sig i troens fundamentale anliggender, handlede efter enhver dårlig vane og var ond i alle sager; ikke nok med det, så havde han også hjertet til at sige, at han var den hellige Profets efterfølger, og befalede, at man afgav troskab til ham, som værende ”De Troens Leder”. At give troskab til Yazeed, er ikke mindre, end at man anerkender djævelen som Gud.

Hvis en hellig personlighed, som Imam Hussein (as) havde accepteret Yazeeds autoritet, så ville han på samme tid, anbefale djævelen, som Guds hellighed på jorden. Yazeed beordrede Imam Hussein (as), at han skulle acceptere hans troskab; men dette ville på under ingen omstændigheder hænde, hvad end bekostningen var. De folk, der frygtede døden og ødelæggelsen ved tyrannens hænder, kunne ikke gøre andet, end at vige til ham, udfra frygt.

Imam Hussein (as) ville aldrig acceptere dette, da dette ville resultere i, at islam ville uddø.

Imam Hussein (as) nægtede at acceptere troskaben til sin fjende, og markerede starten på Yazeeds forfølgelse af Imamens familiemedlemmer og efterfølgere. På baggrund af dette, drog Imam Hussein (as) til Medina, hvor han levede i et tilbagetrukket liv. Selv i Medina, tillod de ham ikke at leve i fred, og blev tvunget til at søge ly i Mekka, hvori han også blev dårligt behandlet, og Yazeed var opsat på at myrde ham i Kabaens midtpunkt.

Afbrydelsen af Valfarten

For at beskytte den store hellighed, besluttede Imam Hussein (as) sig for at forlade Mekka og drage til Kufa; dette var afgjort én dag før pilgrimsfærden. Da han blev spurgt om denne mystiske afrejse fra Mekka, sagde Imam Hussein (as), at han ville udføre sin pilgrimsfærd i Karbala, ved ikke at ofre nogen dyr, men sine nærmeste familiemedlemmer og oprigtige venner. Han belyste navnene af sine familiemedlemmer og venner, der ville lade deres liv og ofre sig for ham ved Karbalas sletter.

Kufas beboer, der blev trætte af Yazeeds tyranniske og satanistiske hersken, skrev utallige breve og sendte dem til Imam Hussein (as) udsendinge, så Imamen kunne drage til dem, så de kunne afgive deres troskabseder til ham. Selvom Imam Hussein (as) havde kendskab til deres hensigter, kunne han ikke afslå dem. Da Imam Hussein (as) havde nået Karbala med sine tilhængere, stoppede hans hest op og nægtede at galopere videre. Ved dette, sagde Imam Hussein (as):

”Dette er landet, torturens og lidelsens land.”

Han steg ned fra sin hest, og beordrede sine ledsagere om at slå lejr der, sigende:

”Her skal vi blive martyrer og her vil vores børn dø. Her vil vores telte brændes og vores familier arresteres. Dette er landet, som min bedstefader Profeten Mohamad havde forudsagt, og hans profeti vil sandelig blive opfyldt.”

På den 7. dag i Muharram, blev vandbeholdningen opbrugt i Imam Husseins (as) lejr, og tørstens tortur og hungersnøden startede. Imam Husseins (as) lejr bestod af kvinder, uskyldige børn, indbefattende spædbørn og nogle mandlige medlemmer, som hørte ind under den hellige Profest (sa) familie; sammen med en lille gruppe af Imam Hussein (as) religiøse venner, som han havde udvalgt, så de kunne kæmpe imod djævelen, for Allahs (swt) skyld.

Ashura-dagen den 10. Muharram

Ved daggry, kastede Imam Hussein (as) et blik over Yazeeds hær og så Omar søn af Sa’d, beordrende sine delinger at marchere mod ham. Han samlede sine ledsagere og sagde:

”Allah, har på denne dag givet tilladelse til at drage i Krig og Han vil belønne os for vor martyrdom. Så forbered jer selv til at kæmpe imod Islams fjender med tålmodighed og modstand. O I sønner af de noble og selvmagtende personer, vær tålmodige. Døden er blot en bro, som I skal tiltræde og krydse, efter at I har været gennem prøvelser og problemer, for at opnå Himmeriget og dets skønheder og glæder. Hvem af jer, ønsker ikke at være fri fra dette fængsel (verdenen) og tiltræde de ambitiøse paladser (Paradiset)?”

Efter at have hørt Imamen, blev alle hans venner overvældet af råbte:

”O vor herre! Vi er rede til at beskytte dig og værne om din Ahlulbayt, og ofre vores liv for islams skyld.”

Imam Hussein (as) sendte den ene efter den anden fra sin lejr ud, for at kæmpe og ofre deres liv i Herrens vej. Afslutningsvis, da alle hans mænd og børn havde ladt livet, tog Imam Hussein (as) sin seks måneders gamle søn Ali al-Asghar, lagde ham i hænderne og bedte om noget vand til sit spædbarn, da det var ved at dø af tørst. Spædbarnets tørst blev stillet med en dødelig forgiftet pil, fra de umenneskeliges rækker, som sad fastklemt i spædbarnets hals, som var i armene på den hjælpeløse fader.

Til sidst, da den seks måneders gamle spædbarn blev dræbt, sagde Imam Hussein (as):

”O Herre! Din Hussein har givet Dig alt, hvad Du har velsignet ham med. Velsign din Hussein, O Herre, med modtagelsen af dette offer. Alt hvad Hussein kunne udrette, var gennem Din hjælp og Din bevågenhed.”

Imam Hussein (as) tiltrådte derefter slagmarken og blev dræbt; detaljerne om slaget er nådesløs og hjerteskærende. Yazeeds styrke, der havde dræbt Imam Hussein (as), skar hans hoved fra kroppen og fastsatte den på en lanse.

Efter den skånselsløse og brutale slagtning af den hellige Imam, blev de hjælpeløse kvinder og børn, sammen med den syge søn Imam Ali Zaynul ’Abideen, taget til fange.